15., 16., og 22., 23. februar 2020
Rikke Bruzelius, glas
Kirsten Hagelskær, malerier

Rikke Bruzelius har en visionen om at skabe smukt, skandinavisk glas, hvor historie og natur smelter sammen i unikke værker med et personligt indtryk.
Glas som lader fantasien og indlevelsen få frit spil i sammensmeltede farvekombinationer og harmonisk formgivning. Glassets skrøbelighed fremhæves ofte ved at lade metal og glas forenes i en kontrastfyldt symbiose.
Rikke Bruzelius etablerede i 1996 glaspusteriet Glasseriet og flyttede i 2017 fra et industrikvarter på Amager og åbnede et nyt glaspusteri i hjertet af Dragør, hvorfra hun blæser glas med glæde og entusiasme og skabt til nydelse og stræben efter det optimale samspil mellem form, farve og glassets egen dynamik.

Kirsten Hagelskær er født i 1960 i Rinkenæs i Sønderjylland. Født ind i en familie med et kristent fundament forankret i højskolemiljøet. og genforeningen i 1920.
Det kreative har altid fyldt meget hos hende og udtrykt på forskellige måder gennem tegning, papirklip, collager mm., men især gennem sang og musik.
Den store inspiration fra Svinkløvs skove: I de skove får træerne lov at ligge, som de falder. Mosset vokser hen over alt, bløder op og pakker ind. Pludselig får jeg øje på det væsen, der sidder i moshulen – eller skovmonsteret, der står og puster sig op. Før var det vist bare roden fra en væltet træstamme.
Naturen og især skovens univers trænger sig på i disse år. Sammen med sælsomme fugle og væsener gemt i mosset dukker historier op – umiddelbart muntre, måske endda paradisiske, men ved nærmere eftersyn…
Andre historier har også trængt sig på: “Markante kvinder med noget på hjerte” – mange, mange kvinder kan trækkes frem og burde få den opmærksomhed, de fortjener. Ved at følge sit hjerte følger også altid en pris. Disse kvinder har levet med afsavn for at kunne gå “deres vej”, men de har levet, og deres eksempel har ofte banet vejen for kvinder verden over.
Og så er der hestene, englene og kultegningerne …
14., 15. og 21., 22. marts 2020
Charlotte Nielsen, rakukeramik
Steen Vraasø, akvarel

Charlotte Nielsen er kendt for keramiske værker med styrke og karakter. Hvad sker der, når det menneskeskabte møder naturens kræfter? Når jern ældes, og overfladen begynder at flage og bliver porøs.
Kunstneren er inspireret af store metalredskaber i forfald. Hendes krukker og kar trækker på urgamle grundformer, men overfladen ligner forvitret jern fra vores senmoderne tidsalder. Inspirationen kommer blandt andet fra gamle maskindele, som smededatteren Charlotte Nielsen har været omgivet af hele sin barndom. Skruen, hvis spiralbevægelse drejer sig om en central form eller lægger sig som lameller rundt om krukken, er et gennemgående motiv.
Ikke at forglemme, så er ilden essentiel i raku-brændingen, og den sætter sine aftryk på værkerne.

Steen Vraasø siger selv:
At sidde og male i naturen på en sten, en klapstol eller på jorden og ikke mindst at give sig tid til at sanse lokaliteten, det er en STJERNESTUND for mig.
Jeg har i årenes løb været optaget af at male, især i Sydeuropa. Lyset, bjergene, de små landsbyer med de rustikke stenhuse i de gyldne farver, vegetationen og folkelivet på den lille plads - alt dette fascinerer mig og er inspirationskilder til mine billedudtryk. Ambitionen er at indfange en stemning med fokus på lys- og skyggevirkninger.
Jeg finder dog også inspiration under mere hjemlige himmelstrøg i Danmarks og Nordens natur. Mit billedudtryk er naturalistisk, men når jeg søger et mere ekspressivt udtryk, så har rejser til Lofoten og Færøerne givet mig inspiration hertil.
En journalist har skrevet:
”Steen Vraasø viser med sine billeder en både poetisk og stærk opfattelse af by og land, hav og skov. Billederne er som en hyldest til landskaberne, såvel dem med huse, som de store vidder.”
16., 17. og 23., 24. maj 2020 
Henrik Busk Andersen, malerier og skulpturer

Henrik Busk Andersen er født i Ålborg 1967. Autodidakt gennem 20 år. Levet som fuldtidskunstner siden 2002.
Om sine malerier siger han: Den rå maling er mit instrument til at spille min melodi, min pen til at skrive mit digt, min mund til at fortælle min historie, min linse til at fokusere på det erotiske, det smukke, det glemte, det gemte, det ligegyldige, det usagte, svineriet under tæppet eller huden i en persons indre baghave. Et maleri eller værk har alt efter snobeffekt en overflade, et lag eller flere, malet for at bruge maling eller for at være isbjergets top og være top af bund, en bund du måske ser, eller vil se, eller ikke ønsker at se, men kun bruge toppen, som isterning, der stille tør op.
Jeg har to typer malerier: De smukke og farverige - typisk af mennesker. Og så har jeg de fordybende hardcore malerier, der ikke skåner noget, og brutalt visualiserer det emne, jeg ønsker at belyse. Malet i sit eget naivistiske formsprog med symbolik som sproget.
Velkommen til en kunstudstilling, der stiller dig spørgsmål på dette livs mangfoldige og smertelige veje. Lad mine malerier tage dig med der, hvor tabu ikke findes - der hvor ærligheden trives. Og der, hvor farver er symboler og du kan læse skriften på væggene. Og ja, i samspil med mine skulpturer, er det en helt speciel kunstverden, du her træder ind i, nemlig Henrik Busk Andersens Hardcore verden kaldet: ”To be or not to be Hardcore”.
12., 13. og 19., 20. september 2020
Skak Snitker, glas
Maria Ytterberg, malerier/collager
Niels Dejgaard, foto

Skak Snitker fra Glasgalleriet i det gamle Gasværk på Roskilde Havn. Uddannet på Skolen for Brugskunst. Glaspustereventyret begyndte med udgangspunkt i Skak Snitkers værksted i Snoldelevgårds have. Her skaber Per René Larsen og Skak Snitker i 1977 Snoldelev Glasbrug, et af landets første. Glasovnen står i starten på græsplænen, og sammen med Niels Christian Olesen blæser de tre "Glas ude i det blå".
Efter seks år med Snoldelev Glasbrug flyttede Skak Snitker i 1983 til København og lejede sig ind på Christiania Glaspusteri. I oktober 1987 etablerede Skak Snitker sammen med to andre glaspustere Glasgalleriet i Roskilde Gasværks bygninger. I 1991 blev han eneejer af stedet. Glasgalleriet har siden været ført videre af Skak Snitker som værksted, hvor man kan følge arbejdet med den varme glasmasse.
Snitker laver både brugsglas i serier, unika-fade og -skåle samt glasskulpturer. Han har udviklet en særlig teknik, kaldet straktglas, der indebærer, at det varme, bløde glas med dekorationer trækkes ud og formes før afkølingen.

Maria Ytterberg er opvokset i Sverige, og en del af værkerne tager også udgangspunkt i den svenske natur og i de svenske fortællinger fra barndommen. Meget tidligt fandt Maria sit frirum i naturen og i hendes billeder kan man tydeligt se inspirationen fra træer og skov. Maria flyttede til Danmark i 1991 og bor og arbejder i Svansbjerg, lidt uden for Køge. Hun arbejder med maleri, tegning, collage og nogle gange skulpturer.
Malerierne
Maria arbejder med en form for nordisk magisk realisme, hvor naturen optræder som det bærende fundament. Genstande, figurer, mennesker eller dyr fungerer symbolbærende i billederne, hvor stemningen og fortællingen er i fokus. Af og til blandes interiør og eksteriør for at udslette det skel, der normalt eksisterer mellem de to verdener.
Maria er opvokset i Sverige, og en del af værkerne tager også udgangspunkt i den svenske natur og i de svenske fortællinger fra barndommen. Meget tidligt fandt Maria sit frirum i naturen. Hendes morbror havde en ødegård i Glimåkra i Skåne, og familien tog ofte dertil. Hun og storebror Björn legede i skovene omkring ødegården, og Maria har siden da følt en dyb samhørighed med skoven og med de dyr, som naturligt lever der. I Marias billeder kan man tydeligt se inspirationen fra træer og skov.
Kunstneren er optaget af de klassiske svenske tegnere og kunstnere, og det kan man skimte i hendes streg og farveholdning. Der er en eventyrlighed i malerierne, og de tager altid udgangspunkt i steder, som Maria har et bestemt forhold til. Maria arbejder altid med akrylfarver.
Collagerne
Maria arbejder også her i krydsfeltet mellem natur og interiør. Det udendørs bevæger sig ind i interiøret og indendørs rum blander sig med naturen. Vi føler os som mennesker ofte skærmet fra naturen og det udendørs, når vi opholder os indenfor. Hvad sker der, når vi fjerner skellet mellem inde og ude og udfordrer vores opfattelse af udendørs og indendørs rum?
Collagernes materialer ligger i flere lag og består af bl.a.: Karton, transparenter, papir og fint klippet papirklip. Andre materialer kan forekomme.

Niels Dejgaard er uddannet bibliotekar i 1976. Gik på pension som stadsbibliotekar i Albertslund i 2017. Fotograf siden 1972, selvlært. ”Jeg har udstillet på en række virksomheder, biblioteker og offentlige institutioner og har deltaget i censurerede udstillinger og gruppeudstillinger. Mine fotografier er repræsenteret i samlingerne på Det Kongelige Bibliotek, i Rødovre Kommune, Albertslund Kommune og Olevano Romano i Italien. Jeg har haft billedpræsentationer på biblioteker og i danske fotoklubber, og jeg har udgivet flere fotobøger”.
Om billederne
Hunden er det dyr, mennesket først tæmmede, og gennem generationer har menneske og hund vænnet sig til hinanden. Hunden blev først brugt som brugsdyr og senere som kæledyr. Forskningen har fundet bevis på, at hunden har et gen, som gør den social og omgængelig - modsat ulven. Dette gen, som også findes hos mennesket, gør netop mennesket til hundens bedste ven.
I mere end 40 år har min interesse været gadefotografiet, og inden for denne genre holder jeg af at arbejde tematisk og i serier. På denne udstilling er temaet menneskets relation til dets favoritkæledyr – hunden.
17., 18. og 24., 25. oktober 2020
Steen Christensen, skulpturer
Tine Weppler, malerier

Oprindeligt uddannede Steen Christensen sig som klejnsmed, hvorefter han arbejdede som faglærer med vanskelige børn og unge i 20 år. I midten af halvfemserne tog hans arbejde en ny kurs. Han mødte en billedhugger fra Vestjylland, var på weekend hos ham og blev introduceret til arbejdet i sten. “Jeg fik noget af hans gamle værktøj, og så var jeg i gang. I løbet af de næste år fik jeg lavet rigtig mange figurer.”
I 2001 blev Steen Christensen inviteret til Morilds sommerudstilling. Det blev så stor en succes, at han besluttede at sige sit lærerjob op og starte sit billedhuggeri på fuld tid. Året efter åbnede han “Steengalleriet” i Unnerud ved Nykøbing Sjælland.
Bøgerne var i starten en væsentlig del af Steen Christensen’s produktion, fordi bøgers evne til at forbinde slægters erindring, overbringe indsigt og visdom fra generation til generation, er en betydelig del af menneskehedens muligheder for udvikling.
“Vores moderne tidsalder præges jo af mange nye elektroniske medier. Derfor synes jeg, det er vigtigt at huske på, at vi er en del af historien. Og den er jo let tilgængelig i vores gamle slidte bøger,” fastslår Steen Christensen.
“Jeg arbejder fortrinsvis i granit, og for det meste figurativt. I min arbejdsproces er jeg meget fascineret af at få det hårde materiale, som granit jo er, til at blive “blødt op”. Steen Christensen arbejder også med bronze, men stenen er i front i både figurative og non-figurative former.

Tine Weppler’s malerier kan meget vel kaldes ”Kunst med farver” eller ”Farverige relationer”.
Tine Weppler er født i 1958 i København. Uddannet lærer, og billedkunstner fra Emdrupborg Statsseminarium og Holbæk Kunsthøjskole. Har en dynamisk, ekspressiv stil med stærke og klare farver. Tine har udstillet i Danmark, Tyskland, Spanien og skal i foråret 2021 udstille i New York.
Hendes malerier er ved første øjekast abstrakte med vildskab og masser af energi i farvekombi-nationerne. Når man kigger nærmere efter, toner figurer, dyr, historier og mennesker frem på lærredet. Man bliver suget ind og lægger selv både stemninger og følelser i de figurer, man ser. Malerierne åbner således op for dybere lag, som kan være svære at sætte ord på.
Brøndby Kunstforening september 2019:
”Kunstmaler Tine Weppler sætter i sin udstilling: ”It´s all about people” fokus på vores relationer og følelser. Det gør hun med sprudlende og farverige malerier, der griber os, gør os mere nysgerrige og skaber nye indsigtsfulde vinkler. Stilen er eksperimenterende og intuitiv med en stor intensitet, dynamiske strøg og et modigt farvevalg.”
14., 15. og 21., 22. november 2020
Allan Hytholm, malerier og keramik

Allan Hytholm har levet professionelt af sin kunst fra 1972, hvor han fik sit eget værksted i Skelkelsø ved Ølstykke. Allan blev uddannet på Den Kongelige Porcelænsfabriks udviklingsafdeling i tiden 1962-1967, hvor han blev tildelt sølvmedalje for sit afgangsprojekt. Hans uddannelse og professionelle karriere gør, at han i dag har stor erfaring indenfor keramikkens mange muligheder.
I perioden 1972 til 1979 lavet Allan utallige modeller for andre. Han havde i den periode et tæt samarbejde med flere store virksomheder og kunstnere i ind- og udland bl.a. Bjørn Wiinblad, Rosenthal Tyskland og Knabstrup. Det var også i denne periode Allan modellerede Tivolimedaljen i samarbejde med Bjørn Wiinblad.
Allan Hytholm elsker at arbejde med ler og har stadig rigtig mange ideer. Hans udtryksform har selvfølgelig ændret sig igennem alle de år. I dag arbejder Allan med stærke farver, og alt hvad han laver, bliver som altid hånddekoreret. Allan Hytholm er meget dygtig til at modellere, og det kommer tydeligt til udtryk i hans forskellige værker. Han er let genkendelig på sine specielle profiler, todelte ansigter på vaser, krukker og figurer. Allan har udover de stærke farver også en forkærlighed for den blå farve, og det er han også kendt for.
Allan laver herudover mange af sine motiver som akvarelbilleder.
Han har lavet flere udsmykningsopgaver i ind- og udland, erhvervspriser, kirkeudsmykning og utallige unika arbejder. Igennem årene har Allan solgt en del af sine ting til Norge, Japan, USA og Tyskland og selvfølgelig herhjemme.
I forbindelse med åbningen af Egedal kommunes nye rådhus 18.11.2014 lavede Allan gaven som blev overrakt til Dronning Margrethe.
9., 10. og 16., 17. januar 2021
Bodil Lisbeth Thomsen, malerier
Michael Behrend Hansen, skulpturer

Bodil Lisbeth Thomsen er uddannet billedkunstner (maleri/skulptur) fra Århus Kunstakademi i 1991. I tilgangen til kunsten er Bodil Lisbeth Thomsen fascineret af naturen, men også af menneskene, dyrene og bevægelserne og energierne imellem alt dette levende. Det gælder tillige, når mennesker mødes i sociale og udfoldelsesmæssige sammenhænge, fx i dansen og hvor samhørighed i det hele taget udtrykkes.
Med en fintfølende fornemmelse for kontraster i folks levevilkår, civilisation og materielle goder transformeres kontrasterne ofte ind i illustreret form i hendes billeder. Og det gøres i en bevidsthed om, at illustrationerne skal udtrykke bevægelighed, men ofte også forvandling. I visse tilfælde anlægges en psykologisk vinkel, der kan have afsæt i menneskers måder at opføre sig på (adfærd), i religionen eller i mytologien.
Bodil Lisbeth Thomsen er en kunstner, der er sat sammen og formet af usædvanligt mange indtryk, påvirkninger og oplevelser gennem et rigt rejseliv. Der er tale om rejser i Nord- og Sydeuropa, Nord- og Sydamerika og Vestindien. På tilsvarende vis har hun udstillet i mange af de besøgte lande. Rejserne er som oftest tilbagelagt på motorcykel og dermed med stor nærhed til naturen og menneskene. Denne nærhed til landskaber og sceneri med bjerge, højdedrag, stepper og dale samt flora og fauna er ofte perspektiveret i Bodil Lisbeth Thomsens billeder. En vis storslåenhed kommer derigennem til udtryk i billederne.
I sine kunstneriske udfoldelser har Bodil Lisbeth Thomsen en eminent evne til også at lade farverne tale. De fortæller om en kraftfuld malestil, men alligevel kreeret med bløde og til tider sarte overgange i farvernes samspil med hinanden i billederne.

“Kunstneren Michael Behrend Hansen er en billedhugger med en klar og tydelig stemme, og han viser et hjerte for mennesker og deres kamp. Han arbejder stort set kun i granit og bronze. Hans kunstværker er en vigtig kommentar til det samfund vi lever i, – han retter søgelyset både mod det enkelte menneskets skæbne og daglige kamp, og mod de store udfordringer i den vestlige verden, som blandt andet immigration.
Skulpturerne er engagerende og et godt udgangspunkt for at diskutere det samfund vi lever i. Hans kunst udfordrer i hvert fald til at gå i dybden og se det man ellers vælger at overse. Kunstneren selv siger ingenting om hvad der er rigtig eller forkert, men han tydeliggør en situation/et problem, og overlader til os at komme med svarene.”

Til Albertslund Kunstforening